17. december 2025
Vi arbejder p.t. på Landsbyvænget, hvor der mangler at blive taget fat på én sidevej, når entreprenøren går på juleferie.
Den tager vi efter nytår og forventer at være helt færdig på Landsbyvænget med udgangen af januar 2026.
Herefter begynder vi på udgravningen af regnvandsbassinet.
Alle udgravninger i Landsbyvænget er aktuelt dækket til, og der foregår kun oprydning frem til jul. Man kan med andre ord færdes på alle veje i juledagene.
August 2025
Vi er nu mere end halvvejs i projekt kloakseparer Staby.
Staby Kirkevej og Stabyvej er, som man også kan se på billederne, færdige.
Aktuelt er vi i gang på Gl. Landevej og Skovvej. Herefter mangler vi Skråvej, Møllegade og Landsbyvænget.
Du kan se den mere detaljerede tidsplan herunder.
Til slut, hvilket bliver i det nye år, skal vi også have lavet vores regnvandsbassin færdigt.
Planen er, at vi er helt færdige med kloakseparering i Staby omkring 1. marts 2026.
Information til borgere i Staby og omegn vedr. Vestforsyning og Holstebro Kommunes kloak- og vejprojekt i Staby.
Arbejderne er nu så fremskredne, at der er fastlagt en endelig dato for de forberedende arbejder for asfaltudlægningen og for selve asfaltudlægningen.
Det betyder, at der fra og med torsdag d. 12/6 ikke kan parkeres langs Stabyvej fra byskilt til byskilt, hvorfor alle biler bedes fjernet fra indkørslerne og vejen onsdag aften d. 11/6. Der henvises i den forbindelse til parkering på tilstødende veje som f.eks. Staby Kirkevej, Skovvej eller Rolighedsvej og benytte de nye fortove som adgang til ejendommene. Af hensyn til bustrafikken til og fra Staby Skole, må der ikke parkeres langs Skråvej og Sognefogedvej. Omkørselsplanen for spærringen er vist her på siden.
Eventuelle henvendelser omkring projektet skal rettes til Susanne K. Sehested, Vestforsyning eller Jørgen Kamp Hansen, Holstebro Kommune.
Vi beklager de gener, som arbejdet medfører og glæder os til at kunne åbne Stabyvej for sommertrafikken.
Der har nu været afholdt licitation og valgt entreprenør. Vindende entreprenør blev VKA Staby.
Arbejdet påbegyndes nede ved vores pumpestation syd for Gl. Skolevej og følger etaperne vist på vedhæftede tegning. Opstart primo maj.