Her på siden har vi samlet vores information om overløb. Hvor mange er der? Hvilken funktion har de, og hvad er et overløb egentlig?
Vi er i afdelingen for spildevand, når vi taler om overløb. Helt kort kan et overløb beskrives som en form for sikkerhedsventil i kloaksystemet.
En ventil, vi kan blive nødt til at åbne for, hvis det regner så meget, at vores kloaksystem ikke kan følge med.
Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at en blanding af regn- og spildevand løber ind i private hjem samt oversvømmer veje og rensningsanlæg.
Det er oftest det, vi kalder fortyndet spildevand (80 procent regnvand og 20 procent spildevand).
Når fortyndet spildevand udledes til vores vandmiljø, kan det påvirke den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystnære vande.
Vi forsøger derfor hele tiden at finde løsninger, som mindsker belastningen af miljøet fra overløb samtidig med, at vi opretholder forsyningssikkerheden og beskytter mod oversvømmelser.
Vi har 39 overløbsbygværker fordelt, som det ses på kortet.
Otte af dem er på vores rensningsanlæg, 24 er fordelt ud på vores omfangsrige system af kloakrør, og de sidste syv er placeret på vores pumpestationer.
32 af vores i alt 39 overløbsbygværker er udstyret med en måler.
39 overløbsbygværker
Der blev i 2025 registreret i alt 280 gange med overløb. Samlet set løb der 176.950 kubikmeter (m³) fortyndet spildevand ud fra Vestforsynings 39 overløbsbygværker det år.
Det svarer til 1,9 procent af det spildevand, som i 2025 løb til vores rensningsanlæg.
I perioden 2023 til 2025 er der indberettet følgende mængder overløb fra Vestforsyning:
| Årstal | Overløb, samlet (m³) | Nedbør (mm) |
|---|---|---|
| 2023 | 285.714 | 1.143 |
| 2024 | 252.280 | 1.119 |
| 2025 | 176.950 | 804 |
Overløbsmængden er faldende i perioden, og det samme er mængden af nedbør.
Der er en stærk sammenhæng mellem antal overløb samt størrelsen på disse overløb, og hvor meget det regner.
Særligt antallet af store regnskyl og skybrud har betydning for, hvor meget der løber over.
Vi har kloaksepareret cirka 95 procent af vores kloaksystem. Det vil sige, at blot fem procent mangler at få skilt spildevand og regnvand fra hinanden.
Når et område er blevet kloaksepareret, løber spildevand i ét rør og regnvand i et andet rør. Spildevandet løber til vores rensningsanlæg. Regnvandet løber til regnvandsbassiner.
Det skaber et mere robust kloaksystem og har stor betydning i arbejdet med at mindske overløb så meget som overhovedet muligt.
Fordelen ved kloakseparering er, at der ikke længere løber regnvand med spildevandet til rensningsanlæggene.
Det mindsker presset på rensningsanlæggene og kloaksystemet i det hele taget ved store regnskyl og skybrud.
I tilfælde af strømsvigt har vi 49 pumpestationer med nødoverløb. Disse kan aktiveres, hvis strømmen går.
Vi indberetter alle overløb til et nationalt system, som kaldes PULS.
Det system gør det muligt for Miljøstyrelsen og Holstebro Kommune at overvåge og analysere miljøpåvirkninger af udledninger fra overløb.