Mit varmeanlæg

Måleren ejes og vedligeholdes af Vestforsyning Varme. Vi udfører med jævne mellemrum driftskontrol af målerne, for at sikre, at de virker optimalt.

Hvis du selv opdager fejl ved din varmemåler, skal du kontakte os med det samme, så vi kan kigge på den. Du vil kun blive afkrævet et gebyr, hvis det viser sig, at måleren ikke fejler noget.

Det er en god idé at aflæse din måler med jævne mellemrum. Ved hele tiden at holde øje med dit varmeforbrug, kan du hurtigt opdage, hvis der er fejl og dermed undgå en ubehagelig overraskelse, når du modtager din varmeregning.

DIT OG VORES ANSVAR

Dit ansvar for varmeinstallationen starter ved hovedhanerne, som typisk er placeret ved din ydervæg. Selve varmemåleren er Vestforsynings ejendom, men det er dit ansvar at vedligeholde alle ledninger i din fjernvarmeinstallation – det vil sige rør og ventiler omkring varmemåleren.

VORES ANSVAR

Vi laver lovpligtig kontrol af alle varmemålere jf. gældende lovgivning. Det gør vi for at sikre, at du kun betaler for den varme du bruger. Almindelig slitage kan resultere i en unøjagtig måler, og opdager vi det, skiftes måleren naturligvis.

Desuden bliver alle målere løbende udskiftet for at sikre, at du altid har en måler, der fungerer korrekt. Det er vores egne montører, der skifter målerne. Målerne tilhører Vestforsyning, og vi skal derfor når som helst kunne kontrollere og skifte måleren.

Mit og Vestforsynings ansvar for varmeinstallationer

HVORDAN VIRKER MIN MÅLER?

Det er ikke alle, der har samme type måler, så det første du skal gøre er at kigge på din måler for at finde ud af, hvilken type du har. Du kan finde brugsanvisninger på de forskellige målere herunder.

Find ud af, hvilken DDD-kode, din varmemåler er programmeret med, og find brugervejledning til din varmemåler på listen fra Kamstrup ved at bruge den af nedenstående knapper der passer.

Sådan finder du din DDD kode:

Her finder du målernummeret på din varmemåler

 

 

 

DDD-koden vises som de første 3 cifre i konfigurationskoden.
I tilfældet her er DDD = 217.

Målere fra efter 2017

Ligesom på din fysiske måler, skal du i Kamstrups interaktive vejledning benytte den grønne knap med pilen for at navigere.

Kamstrup Multical 601-DDD 213 Kamstrup Multical 602-DDD 213

Målere fra før 2017

Ligesom på din fysiske måler, skal du i Kamstrups interaktive vejledning benytte den grønne knap med pilen for at navigere.

Kamstrup Multical 601-DDD 217 Kamstrup Multical 602-DDD 217