Kan jeg få fjernvarme?

Fjernvarme er et genbrugssystem, hvor varmeværket pumper opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne bruges fjernvarmevandet til at varme huset og brugsvandet op med. Herefter returneres det afkølede fjernvarmevand til varmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud til forbrugerne.

Fjernvarmevandet cirkulerer altså i et lukket rørsystem og "genbruges".

Igennem mange år har fjernvarme været billigere end gas og især olie. Vi forventer, at det bliver ved med at være sådan i fremtiden også.

De fleste sparer penge ved etableringen – og for alle vil fjernvarmen være billigst, hvis man tager det over en årrække.

Levetiden på et fjernvarmeanlæg er desuden betydelig længere end på andre varmeinstallationer, og det kræver minimal vedligeholdelse.

Par omfavner hinanden foran hus

JEG SKAL BYGGE NYT HUS

Der er mange ting at tage højde for, når du skal bygge nyt hus. Når du skal vælge opvarmning, er det vigtigt at vælge en billig og miljøvenlig løsning.

Ligger dit hus i et område med fjernvarme, er det et godt valg at tilslutte dig fjernvarmen. Det er nemlig en god investering for både dig og dit byggeri – og så er det også godt for miljøet.

Fjernvarmen kan tilpasses både standardbyggeri og lavenergihuse, og du slipper for uforudsete udgifter til at vedligeholde dit eget anlæg.

Fjernvarme er:

  • Miljøvenligt
  • En sikker forsyningskilde
  • Let at bruge
  • Nemt at etablere og vedligeholde
  • Uden støjgener

LAVENERGIHUSE

Når du bygger et lavenergihus, er der ikke krav om, at du skal tilslutte dig fjernvarmen. Men ligger dit hus i et område med fjernvarme, er tilslutning til fjernvarme stadig et godt valg. Det er nemlig en god investering for både dig og dit byggeri. Det er både billigt og godt for miljøet.

Energimærke A til G
Spørgsmålstegn

VIL DU VIDE MERE?

Synes du, det lyder som en god idé med fjernvarme, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne. Du kan ringe på telefon 9612 7300 eller sende en mail på info@vestforsyning.dk så hjælper vi dig gerne med mere information.

Skriv til os