Vestforsynings generelle persondatapolitik

Denne persondatapolitik er gældende for de nedenfor nævnte selskaber i Vestforsyning koncernen:

  • Vestforsyning A/S
  • Vestforsyning Erhverv A/S
  • Vestforsyning Service A/S
  • Vestforsyning Multiforsyning A/S
  • Vestforsyning Belysning A/S
  • Vestforsyning Vand A/S
  • Vestforsyning Spildevand A/S
  • Vestforsyning Varme A/S
  • Vestforsyning Vind A/S
  • Danish Energy and Environmental Center A/S (DEEC)
  • MEC Holding A/S
  • MEC – BioHeat&Power A/S

Kontakt

Henvendelser vedrørende denne persondatapolitik eller øvrige henvendelser omkring Vestforsynings behandling af dine persondata kan rettes til:

Vestforsyning
Nupark 51
7500 Holstebro
Telefon: 96 12 73 00
Mail: info@vestforsyning.dk

Vestforsyning tager din databeskyttelse alvorligt

Vestforsyning koncernen behandler persondata og har derfor vedtaget denne persondata- og privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data.

Vi anvender denne type data om dig

Vi behandler følgende persondata

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnumre
  • E-mailadresse
  • CPR-nummer
  • Bankkontooplysninger
  • CVR-nummer
  • Ligestillingspartner
  • Målernummer
  • Kundenummer
  • Installationsnummer
  • Oplysninger om boligforhold og -type
  • Ejendomsnummer
  • Forbrugsdata
  • Oplysninger om betalinger, restancer eller inddrivelsesskridt
  • Eventuelle mails og korrespondance med kunder og samarbejdspartnere, herunder eventuel registrering af relevante forhold i telefonsamtale
  • Eventuelle klagesager
  • Eventuelle statistiske afvigelser
  • Eventuelle oplysninger om flytning, død og eventuel konkurs
  • Følsomme oplysninger herunder strafbare forhold og helbredsoplysninger (sådanne oplysninger behandles kun i ganske få tilfælde og kun hvis det er aldeles uundgåeligt)

Vi indsamler og opbevarer dine data i forbindelse med bestemte og lovlige forretningsmæssige formål.

Vi anvender dine data til følgende formål:

  • Løbende administration i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten og afregning af dit forbrug
  • Opfyldelse af andre aftaler
  • Optimering af drift og sikring af forsyningssikkerheden
  • Tilpasning af vores kommunikation til dig
  • Afdragsordninger
  • Driftsforstyrrelser
  • Korrespondance

Vi behandler kun relevante og nødvendige persondata

Vestforsyning behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilken type data om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de persondata, vi bruger. Vi bruger fx ikke flere data, end dem vi har brug for til det konkrete formål.

Vestforsyning indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores fastsatte formål. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type data, der er nødvendig at indsamle og opbevare for vores forsyningsdrift. Typen og omfanget af de persondata, vi behandler, kan også være nødvendige for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.

Opbevaring af data

Dine data opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde vore forpligtelser over for dig og/eller for opfyldelse af relevant lovgivning, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år.

Er dine data følsomme, opbevares de så længe dette er relevant og nødvendigt for det pågældende forsyningssted i forbindelse med en afbrydelse, samt så længe det er relevant og nødvendigt af hensyn til den enkelte kundes eller medarbejders sikkerhed.

Oplysninger om eventuelle lovovertrædelser slettes efter oplysningerne er videregivet til den relevante myndighed.

Videregivelse af dine persondata

Vi videregiver og overlader i nødvendigt og relevant omfang dine oplysninger til andre selskaber inden for Vestforsyning koncernen samt til andre eksterne leverandører og samarbejdspartnere. I sådanne tilfælde vil behandlingen af dine persondata alene ske efter Vestforsynings instruks til den pågældende tredjepart, ligesom der vil blive indgået en databehandleraftale mellem det selskab i Vestforsyning koncernen, der er ansvarlig for databehandlingen, og den pågældende tredjepart, der varetager behandlingen på Vestforsynings vegne.

Videregivelse og overladelse af personoplysninger mellem koncernforbundne og til eksterne selskaber kan blandt andet ske med henblik på kundeoprettelse, fakturering, sagsadministration og andre administrative forhold samt i forbindelse med markedsundersøgelser, markedsføring og lignende.

Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata

Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata til de formål, der er beskrevet ovenfor, med mindre vi har et andet lovligt grundlag for at behandle dem, fx hvor behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af vores aftale med dig.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Brug kontaktoplysningerne nedenfor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Vi beskytter dine persondata og har interne regler om informations-sikkerhed

Vestforsyning tager it- og datasikkerheden alvorligt og har derfor vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Du har ret til at få adgang til dine persondata

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til.

Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du nederst.

Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet

Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, vil vi meget gerne høre fra dig. Du har ret til at få unøjagtige eller forkerte data rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine persondata. Det gælder fx, hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet.

Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata. Du kan bruge kontaktoplysningerne nederst til at sende en indsigelse.

Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.

Begrænsning

Du har ret til få begrænset Vestforsynings behandling af persondata i visse situationer.

Hvis du ønsker at gøre brug af din ret til begrænsning af behandling af persondata, kan du benytte kontaktoplysningerne nederst til at sende din anmodning. Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse, medmindre anmodningens kompleksitet og omfang gør, at vi ikke kan svare inden for en måned. I så fald kan svarfristen blive op til 3 måneder i alt.

 

Dataportabilitet

Hvis vores behandling af dine personoplysninger baserer sig på samtykke eller en kontrakt, og vores behandling er foretaget automatisk, har du ret til dataportabilitet.

Retten til dataportabilitet indebærer, at du har ret til at få tilsendt de persondata, som du har oplyst til os i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du har ret til at overføre til en anden tjenesteyder.

Hvis du ønsker at gøre brug af retten til dataportabilitet, kan du henvende dig til via kontaktoplysningerne nævnt nedenfor. Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse, medmindre anmodningens kompleksitet og omfang gør, at vi ikke kan svare inden for en måned. I så fald kan svarfristen blive op til 3 måneder i alt.

Klage

Du har ret til at klage til Datatilsynet over Vestforsynings behandling af dine personoplysninger. Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:

Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København
E-mail: dt@datatilsynet.dk 
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk.