Forestil dig en verden uden el

23. januar 2019, kl. 11:30

I dag markerer vi Strømmens Dag, som hele den nordiske energibranche markerer.

Rigtig mange danskerne ønsker sig en verden baseret på vedvarende energi, og året rundt arbejder energibranchen for grøn omstilling. Vi er allerede nået langt med vind, sol og bæredygtig biomasse - og fortsætter. I 2020 (og det er altså lige om lidt!) vil cirka 80 procent af vores strøm komme fra vedvarende energikilder.

Langt de fleste familier kan skære 10% af elforbruget væk – uden at sænke komforten. Og det kan let blive til 400-700 kr. eller mere lige i lommen.

Har du et normalt elforbrug?

I Danmark er strømmen billig - faktisk leverer danske energiselskaber til en af de laveste priser i Europa. Desværre har vi også den højeste elafgift i Europa. Det kan mærkes på elregningen - og den høje elafgift hæmmer samtidig den grønne omstilling. Derfor skal vi have sænket den danske elafgift markant.

Læs mere om Strømmens Dag på danskenergi.dk

Vidste du at

Alle elkabler i Danmark (til lands og til vands) kan nå fire gange rundt om jorden?

 

HVEM KAN GIVE DIG EN LAVERE ELREGNING?

67 procent af din elregning er skatter og afgifter. Danskerne har strøm i kontakten 99,99% af tiden til lave priser - men med Europas højeste afgifter kan det være svært at mærke. Elselskaberne arbejder hårdt på at blive endnu bedre og sænke priserne, men det er politikerne, der for alvor kan sænke din elregning.

Alle i hele Danmark kan købe strøm hos Vestforsyning.

Vil du have strøm fra Vestforsyning?

Hvad er en kWh?

kWh er måleenheden for elforbrug. 1 kWh = 1.000 Wh

En 60 watt pære bruger: 60 W : 1.000 = 0,060 kilowatt (kW). Hvis pæren er tændt i 1 time er forbruget: 0,060 kW x 1 time = 0,060 kWh.

Fire facts om strøm

(Kilde: Dansk Energi)

I Danmark har vi strøm i stikket 99,99 % af tiden. Det er forsyningssikkerhed i verdensklasse.

I 2017 producerede danske vindmøller strøm svarende til 43,4 % af vores elforbrug. Det er verdensrekord.

CO2-indholdet i el vil falde med 69 % mellem 2000 og 2020 ifølge Dansk Energis beregninger.

I dag udgør vedvarende energi cirka 54 % af vores elforbrug. I 2020 vil det være omtrent 72 %.

6 GODE SPARERÅD TIL DIT ELFORBRUG

  1. Undgå overflødigt standbyforbrug
    Standbyforbrug er den strøm, et apparatet bruger, når du ikke slukker på stikkontakten. Ca. 10-15 % af en husstands elforbrug går til standbyforbrug.
     
  2. Sluk lyset
    Sluk lyset efter dig, når du forlader et rum.
     
  3. Brug sparepærer/LED
    Sparepærer og LED belysning bruger kun en fjerdedel af den strøm, som almindelige glødepærer bruger. De holder også væsentligt længere tid.
     
  4. Glem forvarmen og husk eftervarmen
    Laver du ovnretter til middag, så lad være med at forvarme ovnen. Fyld også gerne ovnen op med flere retter på én gang. Du kan sagtens både stege og bage samtidigt, uden at retterne tager smag af hinanden. Udnyt eftervarmen, og sluk for ovnen 5-10 minutter, før maden er færdig.
     
  5. Fyld maskinerne
    Fyld opvaskemaskinen og vaskemaskinen helt, før du tænder, og vask ved lavere temperaturer. Drop kogevasken - 60 °C er nok til at vaske pænt og rent. En kulørtvask kan klares på 40 °C.
     
  6. Brug tørresnoren
    Giv tørretumbleren en pause og brug tørresnoren. Det er en effektiv måde at spare energi på. Skal du bruge tørretumbleren, så sørg for, at vasketøjet forinden er centrifugeret så effektivt som muligt.

Object reference not set to an instance of an object.