Pas på, du ikke bliver snydt!

13. maj 2020, kl. 08:33

Det er nemlig ikke alle telefonsælgere der har "rent mel i posen".

Vi bliver jævnligt kontaktet af kunder, som er blevet ringet op af en telefonsælger, der gerne vil sælge billig strøm. Det er der for så vidt ikke noget galt med.

Problemet er, at deres oplysninger ikke altid er helt rigtige. Nogle hævder f.eks. at de samarbejder med Vestforsyning, eller at du kan spare mange penge på abonnementet. Derfor lidt fakta og et par gode råd, inden du siger ja til at skifte el-leverandør.

  • Vestforsyning samarbejder IKKE med andre leverandører
  • Vestforsyning er IKKE ved at lukke elforsyningen ned
  • Ud af den samlede elpris er det rent faktisk kun 15% el-leverandøren kan regulere i. De 85% er låste afgifter til staten
  • Lad dig IKKE lokke af et intro-tilbud med en billig pris pr. kWh. Ofte stiger prisen efter få måneder, og din besparelse er røget
  • Hos Vestforsyning betaler du 10 kroner om måneden i abonnement, hvis du er SPOTtime kunde

Det bedste råd vi kan give er, at ringe til os, INDEN du siger ja til noget. Vi vil meget gerne svare på spørgsmål og sammenligne priser.

Kontakt os, hvis du er blevet ringet op af en fræk sælger

Pas på skjulte gebyrer og abonnementer

Skjulte gebyrer og abonnementer samt ekstra høje priser hos den nye elleverandør kan i sidste ende være skyld i, at du ender med at komme til at betale mere for din strøm end du gør ved din nuværende. Vær skeptisk! Tænk dig om, og lyder det for godt til at være sandt - så er det det sikkert også.

Vores pris er variabel fra måned til måned og ikke fastlåst, som hos nogle elleverandører, der fastlåser prisen i op til 3 år. 

 

Er du klar over din bindingsperiode?

Inden du skriver under på noget som helst, skal du gøre dig klar over, hvor lang bindingsperiode, der står i kontrakten.

Dit opsigelsesvarsel ved os er som udgangspunkt én måned plus løbende måned. Når der er gået 5 måneder efter du er blevet kunde (det vil sige 6 måneder i alt).

Sælgerens lokkemiddel

Du kan muligvis få at vide, at du kan spare op til 20% på din elregning. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. For selve strømprisen udgør kun knap 20% af den samlede regning. De resterende 80% er afgifter, som elselskaberne ikke har nogen indflydelse på!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller bliver du kontaktet af en fræk sælger, som forsøger at overtale dig, er du altid velkommen til at kontakte os
på telefon 9612 7460 eller via mail kundeservice@vestforsyning.dk.

Skriv en besked til os her