14. februar 2019, kl. 12:00
Forbrugere i Holstebro kan nu glæde sig over, at deres fjernvarmepriser er blandt de 10 % laveste i Danmark
Fjernvarmeprisen hos Vestforsyning steg med 2 % ved nytår. Det betyder for et gennemsnitligt hus på 130 kvadratmeter en årlig merudgift på 180 kr.
Forbrugerne hos Vestforsyning undgår dermed de voldsomme prisstigninger på flere tusinde kroner, som sker andre steder i landet lige i øjeblikket. Faktisk er varmepriserne i Holstebro nu blandt de 10 % laveste i hele Danmark.
De store prisstigninger andre steder hænger sammen med, at et statsligt tilskud falder væk. Vestforsyning har også fået del i de penge.
- Men vi har som andre hele tiden vidst, at tilskuddet ville falde væk, og derfor har vi taget højde for det i vores langsigtede prisudvikling, fortæller varmechef Erik Andersen fra Vestforsyning.
Det statslige Forsyningstilsynet har netop offentliggjort en ny oversigt over varmepriser i Danmark. Den viser, at forbrugerne i Holstebro har oplevet et fald i udgiften til varme på knap 8 % fra slutningen af 2015 til begyndelsen af 2019.
Vestforsyning udarbejdede for mange år siden en prognose over udviklingen i fjernvarmepriser. I dag ligger priserne lavere end den forudsigelse.
Se Forsyningstilsynets oversigt, der viser, at varmepriserne hos Vestforsyning stiger betydeligt mindre end gennemsnittet:
Prisstatistik pr. 1. januar 2019Har du brug for en uddybning eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 96 12 73 00.