Go' energi, go' musik - go' oplevelse...

18. juni 2019, kl. 08:00

Hele lørdag rockede Vestforsyning sammen med de ca. 3.800 glade og feststemte koncertgæster, som besøgte Sportspladsen på Hjaltesvej i Holstebro. Programmet var pakket med masser af god musik, hvor der både var plads til festivalstemning, flotte lysshows og mere intime oplevelser fra de forskellige kunstnere.

Rock-gæsterne kunne også besøge Vestforsynings telt, hvor der var gjort klar til bordfodbold og andre spil. Man kunne også give fødderne en lille pause i vores loungeområde, mens man fik ladet sin mobil op – så både fødder og mobil kunne holde hele dagen.

Der var rundhåndet uddeling af bolsjer til den søde tand, og regnslag som faldt i god jord, da regnen kom.

Tak til Rock for samarbejdet og tak til de mange glade gæster, som var med til at gøre det til en rigtig god dag i teltet.