Forestil dig en verden uden vand

21. marts 2019, kl. 16:12

Stands vandspild og løbende vand

Der er meget vand at spare med et lavtskyllende toilet. Ældre toiletter bruger op til 12 liter i ét skyl og har et stort vandforbrug. De fleste nye toiletter skyller med 3 eller 6 liter vand pr. gang.

Du kan også spare meget vand ved at standse spild fra løbende vandhane eller toilet. En løbende vandhane kan også spilde varme. Kig på vandmåleren, når du har lukket for vandet. Det kan afsløre dryppende vandhaner, en løbende wc-cisterne eller en skjult lækage i systemet.

Hvad er vandets dag?

Vandets Dag eller Verdens Vanddag er en FN-temadag der finder sted hvert år d. 22. marts for at sætte fokus på drikkevandet. Dagen blev først formelt foreslået i Agenda 21 fra FN's konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og derefter vedtaget på FN's generalforsamling samme år.

Kilde: Wikipedia

Tips og tricks

Bad

  • Generelt kan siges at du skal bruge mindre vand i badet
  • En sparebruser bruger kun ca. halvt så meget vand som en almindelig bruser - nemlig mellem 6 og 12 liter i minuttet (til sammenligning går der ca. 125 liter vand til et almindeligt karbad)
  • Jo kortere tid under bruseren, jo mere kan du spare på vandet
  • Skru ned eller sluk for vandet, når du sæber dig ind

Opvask

  • Du behøver ikke at skylle tallerkenerne af, før du stiller dem i opvaskemaskinen - du kan nøjes med at skrabe evt. madrester af
  • Du sparer vand og el, hvis du fylder maskinen helt op og bruger et kortere program ved den laveste mulige temperatur

Tandbørstning

  • Sluk for vandet når du børster tænder

Tøjvask

  • Fyld vaskemaskinen helt op - det sparer tid, begrænser slitage på maskinen og nedsætter vand- og elforbrug
  • Mange nye maskiner regulerer automatisk mængden af vand og strøm efter mængden af tøj
  • Spareprogrammer nedsætter vandforbruget, men det gælder kun i skyllene. Så to vaske med ½-knap funktion bruger mere vand, el og sæbe end én normal vask med fyldt maskine

Toilet

  • Vælg et vandbesparende toilet
  • Vandbesparende toiletter bruger 6-9 liter pr. skyl, og ældre toiletter kan bruge op til 15 liter pr. skyl
  • Hvis du skal udskifte toilet er et vandbesparende toilet en god idé. Her kan du vælge mellem stort og lille skyl på hhv. 3 og 6 liter

Hvad er et normalt vandforbrug?

Der er flere faktorer, der spiller ind, når vandforbruget skal sammenlignes med et gennemsnitsforbrug.

For at give dig et fingerpeg om du ligger i den høje eller lave ende, kan du indtaste hvor mange personer der bor i husstanden

Antal beboere:

stk

Vælg boligtype:

 Parcelhus
 Etagebyggeri

Dit forbrug:

0 m3

Formlerne, der er brugt til udregningen, er fra SBI anvisning: "Husholdningers energi- og vandforbrug", 2005
Sammenlign resultatet med dit faktiske forbrug

 

Vestforsyning

APP

Hent gratis "Vestforsyning" til din mobil/tablet og se information om dit forbrug, historik, regningen m.m.

Hvor meget en typisk familie i gennemsnit?

I 2017 var det normale vandforbrug for en dansker i gennemsnit 37,9 m3 vand. Det svarer til 104 liter vand pr. dag. De seneste 10 år er vandforbruget i husholdningerne faldet med knap 9 %.

En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 140 m3 vand om året. Med en pris på 68,70 kr./m3, giver det en årlig vandregning på omkring 9.618 kr. En enlig bruger ca. 50 m3 vand om året, til en pris på 77,3 kr./m3. Altså samlet ca. 3.865 kr. om året.

Kilde: Bolius