Vi gør klar til fremtiden

15. januar 2019, kl. 13:25

For at imødekomme de nye bestemmelser om flexafregning og dermed afregning time for time af elkunder i Danmark, er vi i gang med en optimering af vores afregningssystem.

Det betyder, at nogle af vores kunder får tilsendt to fakturaer i stedet for én (hvis du har el sammen med én eller flere andre forsyninger – vand, varme eller spildevand) og at de fleste af vores elkunder nu har fået et nyt kundenummer.

Du får yderligere information herom sidst i januar, når du modtager din nye acontoregning på el.

Her på siden vil vi holde dig opdateret om, hvad bestemmelserne betyder for dig. Og du er naturligvis altid velkommen til at ringe til vores kundeservice, på telefon 9612 7460, hvis du har spørgsmål.

VISNING AF ELFORBRUG PÅ APP OG SELVBETJENING

Du kan kun se elforbrug for 2019 i selvbetjening og app, når du logger ind med det nye kundenummer. Historikken for tidligere vil fremgå når du logger ind med dit gamle kundenummer. Med dit gamle kundenummer vil du på el kunne se "Forventet forbrug" og "Aconto" på app og selvbetjening, men ikke "Forbrug". Se eksempler på skærmprint nedenfor.

Dit nye kundenummer for el får du tilsendt med din acontoregning sidst i januar 2019 sammen med yderligere informationer. Fremadrettet skal du derfor - for at se dit elforbrug for 2019 og frem - logge på med dit nye kundenummer for el. Resten af dit kundeforhold (varme, vand eller spildevand) kan du naturligvis stadig se på dit gamle kundenummer.

Vi arbejder på en løsning, hvor du kan tilgå begge dine kundenumre med samme login. Så snart det er muligt, vil vi naturligvis informere om det.

 

Sådan ser din selvbetjening ud
  Scroll ned for mere