Der er ikke altid så stor variation i vejrudsigten i efteråret og vinteren. Det regnede og regnede, og så kom der lige lidt mere regn. Det giver tryk på renseanlæggene og oversvømmelser i Holstebro midtby.
Faktisk er Holstebro det sted i Danmark, der har fået mest regn i 2019 - og februar 2020 slog rekord med hele 199 mm nedbør målt på regnmåleren ved Holstebro renseanlæg. Faktisk var februar 2020 den vådeste måned, DMI nogensinde har målt - vi har ikke fået så meget vand, siden DMI begyndte at måle nedbør i 1874.
- Ingen var i tvivl om, at vi fik ekstremt meget nedbør i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020. Der var rigtig mange steder, der var oversvømmet - vi så billeder af det i aviser og på tv - og i Holstebro og Vemb gik Storå over sine bredder og oversvømmende veje, store arealer langs åen og sædvanen tro parkeringspladsen og græsplænen ved Kvickly i Holstebro, siger Jette Fleng Christensen, der er spildevandschef i Vestforsyning.
Det meste regnvand i Holstebro Kommune ryger ned i regnvandskloakkerne og derfra videre ud i vandløbene. Det bliver altså ikke renset, inden det løber ud i naturen – det er kun spildevandet fra husholdninger og virksomheder, som føres til rensningsanlæggene. Få steder i kommunen er regnvand og spildevand dog ikke skilt ad endnu – fx i dele af Thorsminde, Vemb, Bur og Vinderup. Den store mængde regn løber derfor hen til rensningsanlæggene sammen med spildevandet – men med så megen nedbør kniber det med plads i rørene.
- Fra gammel tid har vi på udvalgte steder overløbsværker på de rør, hvori der løber både regn- og spildevand. Det betyder, at vi har en slags ventil på disse ledninger, hvorfra vi kan aflaste ledningsnettet ved at lede vandet direkte ud i naturen i stedet for ind i rensningsanlæggene, fordi der simpelthen ikke er plads til alt det vand i rørene og på rensningsanlæggene, siger Jette Fleng Christensen.
Har vi ikke overløbsværkerne, stuver spildevandet sig op på veje og i kældre.
- Og så er det trods alt en bedre løsning, at det kommer kontrolleret ud i naturen. Det regnvand, der ledes urenset ud, er heldigvis meget fortyndet spildevand, da det altid har regnet meget, inden overløbsværkerne kommer i brug. Selvfølgelig forurener det, men det har i mange år været vurderet, at det er en bedre løsning, end at det stuver op, hvor mennesker færdes, siger Jette Fleng Christensen.
Vestforsyning arbejder lige nu på, at borgerne i kommunen i større omfang finder det attraktivt at nedsive deres regnvand på grunden – i stedet for at regnen ledes ned i regnvandskloakkerne og transporteres over lange afstande. Indtil videre har borgerne i Hvam Mejeriby fået tilbuddet om at få deres tilslutningsbidrag tilbage for at håndtere deres eget regnvand, men kun ganske få har takket ja, fordi jordbunden dér ikke er så egnet til nedsivning af regnvand.
- Men vi håber, at kunne give tilbuddet til mange flere forbrugere de næste år. Med tilbuddet følger 20.000 kroner, som borgerne får for at træde ud. De 20.000 kroner kan man så bruge til at etablere regnvandsbede, regnvandsrender, opsamling af vand til vanding i haven eller lignende på sin grund, uddyber Jette Fleng Christensen.
Når en borger håndterer regnvandet på sin egen grund, spares miljøet også for CO2, fordi der ikke skal bruges kræfter på at lede vandet hen til et rensningsanlæg. Et regnbed gavner ikke kun miljøet – det kan også gøre haven mere frodig og tiltrække flere dyr og insekter.
- Jeg tror, dette er vejen frem, og at vi fremover vil se flere og flere borgere anlægge regnbede, regnvandsrender og lignende i deres have for at hjælpe miljøet. Det er jo bæredygtigt at lede regnvandet ned i jorden, der hvor det falder, siger Jette Fleng Christensen.
Hvis du også gerne vil lave et regnbed eller en regnvandsrende i din have, skal du kontakte kommunen først. Du skal nemlig sikre dig, at du ikke lader regnvandet sive ned gennem forurenet jord eller for tæt på bygninger eller vandforsyningsboringer.
Når du skal anlægge dit regnvandsbed, skal du huske at vælge nogle hårdføre planter, som både tåler meget vand, men også tørke i de perioder, hvor det ikke regner. Du kan vælge både buske, græsser og stauder – her er seks gode bud på planter, der kan tåle at stå i regnvandsbed.
Stauder
Græsser
Buske
