Standbyforbrug er den strøm, et apparat bruger, når du ikke slukker på stikkontakten. Cirka 10-15 procent af en husstands elforbrug går til ”standby”.
Vælg LED, næste gang du skal købe nye pærer. LED bruger mindre strøm end halogen og almindelige glødepærer – og så holder de i væsentlig længere tid.
Drop kogevasken - 60 grader er nok til at vaske pænt og rent. En kulørt vask kan klares på 30-40 grader.
Tørretumbleren er en af de helt store strømslugere. Så hæng dit tøj til tørre, og brug kun tørretumbleren, når det er nødvendigt.
Gamle elapparater bruger ofte mere strøm end de nye med et godt energimærke. Når du skifter de gamle apparater, skal du se på, hvilket energimærke der er det bedste på markedet.
Vent med at vaske op indtil opvaskemaskinen er helt fyldt - det sparer både el og vand.
Sluk lyset efter dig, når du forlader et rum.
Når du laver mad i ovnen, kan du udnytte forvarmen. Fyld gerne ovnen helt op og lav flere retter på én gang. Du kan sagtens stege og bage samtidig, uden at retterne tager smag af hinanden. Sluk ovnen 5-10 minutter inden maden er færdig og udnyt eftervarmen.
Har du ekstra fryse- og/eller køleskabe, er det en rigtig god idé at overveje at slukke dem, medmindre de er strengt nødvendige.
Alle Vestforsynings elkunder har variabel pris. Følg elpriserne time for time med appen True Energy eller se mere her på hjemmesiden.