21. marts 2024, kl. 14:49
Et bidrag fra Vestforsynings Initiativpulje var med til at sende Rikke Witting Rabjerg et år på folkehøjskole i Norge. Hun lærte at bygge både, og hun lærte at se verden på en ny måde.
Hun bor i et kammer på tre gange 2,5 meter, hvor døren altid er åben. Også selv om den er lukket.
- Man kan godt blive vækket om natten, fordi nogen ikke kan sove og har brug for at snakke, fortæller 25-årige Rikke Witting Rabjerg, som kommer fra Mejdal ved Holstebro.
Til daglig arbejder og bor hun på Fulton, som er en tremastet skonnert, der blandt andet sejler med udsatte unge fra Esbjerg Kommune.
- Vi er tre mand ombord. En skipper, en styrmand og så mig, der er kvartermester, siger Rikke og forklarer, at der ud over dem kan være op til seks Esbjerg-matroser, som de unge bliver kaldt.
- Vi kan sejle skibet tre mand, men det hjælper da, når de unge også hjælper til, tilføjer hun med et smil.
Rikke Witting Rabjerg er selv det, man kalder ubefaren skibsassistent, hvilket hun blev uddannet til på skoleskibet Georg Stage.
- Det kom lidt af en tilfældighed. Jeg var på Viborg Idrætshøjskole i 2019, og der faldt jeg i snak med en pige, som søgte ind på Skoleskibet Danmark, fortæller hun:
- Jeg havde aldrig hørt om det før, men tænkte bare, det der skal jeg også.
At det så blev Georg Stage frem for Skoleskibet Danmark, skyldes ansøgningsfrister.
Før Rikke Witting Rabjerg stak til søs, tog hun en HTX, gennemførte værnepligten og arbejdede i BUM, der er en daginstitution i Mejdal.
- Jeg var støtteperson for en pige, som havde nogle udfordringer, og fortsatte med hende over i skolen i de første måneder.
Det at have med mennesker at gøre er med andre ord ikke nyt for Rikke, som også har arbejdet i hjemmeplejen.
På Fulton, som hun har sejlet med siden sommeren 2023, er Esbjerg-matroserne mellem 13 og 30 år og kan komme med udfordringer fra skolen, hjemmet eller på det personlige plan.
- Det kan være, de ikke lige passer ind, at de har lavt selvværd eller fx ADHD. Så kommer de ombord og får lov at blive set af nogen, som ikke kender noget til dem på forhånd, forklarer Rikke:
- Og det handler ikke om at sidde på en skolebænk. Her bliver de sidemandsoplært, kalder vi det.
Grundlæggende gælder det om at finde ud af, hvad den enkelte unge har brug for.
- Nogle gange har de bare brug for at sove. Der kan gå tre-fire døgn, hvor man næsten ikke ser dem, men på et eller andet tidspunkt rejser de sig og vil faktisk gerne være med, fortæller Rikke:
- Vi forsøger ikke at banke noget ind i hovedet på dem, men at få dem til at rejse sig af sig selv og få noget ud af det.
Nogle er med en uge. Andre er tilknyttet skibet i et år eller to.
- Man kan mærke, man er med til at ændre noget for nogen, siger Rikke:
- Det er vildt at se, hvor hurtigt det kan ændre nogle mennesker, og det er fedt at kunne være med til.
Omvendt kan det også være ”megahårdt” en gang imellem.
- Man skal kunne sige pyt, og at det her har ikke noget med mig at gøre. Det har noget at gøre med, at den person her har det svært, forklarer Rikke:
- Man skal kunne lægge det fra sig, når man tager derfra.
Rikke Witting Rabjerg er som hovedregel til søs i fem uger for så at være hjemme i tre.
- Mit arbejde på Fulton er alt det, jeg godt kan lide samlet i én. Jeg arbejder med mennesker i en friluftsverden, som jeg elsker, og så er der elementerne af at sejle og håndværk.
Håndværksdelen fik Rikke Witting Rabjerg for alvor lov at udleve i året op til ansættelsen på Fulton.
Her studerede hun bådbygning på Fosen Folkehøgskole i Norge. En skole for håndværk, selvforsyning og økologi.
- Jeg rejste på et tidspunkt rundt i Caribien, USA og Sydamerika og kom til at tænke, at hvis jeg skulle have en uddannelse, skulle det være noget med håndværk, fortæller Rikke:
- Det er fedt at sejle, men jeg tænker ikke, at jeg kan gøre det for evigt. Det er hårdt fysisk og svært at balancere, hvis man en dag skal have en familie.
Rikke Witting Rabjerg faldt i snak med en, hun sejlede med, hvis datter var taget til Norge for at bygge både.
- Det søgte jeg lidt på, og det så bare fantastisk ud, siger Rikke:
- Du lærer at bygge både på den traditionelle måde lige fra at gå ud i skoven og fælde træerne til at save dem op og arbejde med det våde materiale, lave bådene for så sidst på året at sejle ud i dem.
Rikke Witting Rabjerg tog afsted for at blive klogere på bådbygning fra bunden.
Det blev hun, men hun blev også mere end det.
- Jeg mødte nogle mennesker, som tager vare om en tradition og en kultur. Det var tiltalende, forklarer Rikke:
- Man dyrker sin egen mad og køber resten ved gårdene omkring. Der er et lidt andet syn på verden, og jeg lærte rigtig meget om mig selv og den måde, vi har struktureret vores verden på i dag.
Man går lidt tilbage i tiden og sætter gerne spørgsmålstegn ved, om vi nu også har brug for alle de ting, vi nu engang mener, vi skal have, forklarer Rikke:
- Har vi brug for den fine lampe og det pæne bord, eller er det okay at købe noget genbrug og fikse det op? Jeg fik stor indsigt i samfundet og naturen.
Opholdet i Norge fik Rikke støtte til fra Vestforsynings Initiativpulje, som støtter inden for uddannelse, fællesskaber, breddeidræt og talentudvikling.
Klik ind og læs mere om, hvem der har modtaget, hvad du kan søge til eller send din ansøgning.
Ansøgningsfristerne er 1. april og 1. oktober.
Læs mere eller søg her