Sådan virker det

Fjernvarme er et genbrugssystem, hvor man fra varmeværket pumper opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne anvendes fjernvarmevandet til at varme ejendommen og brugsvandet op med. Herefter returneres det afkølede fjernvarmevand til varmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud til forbrugerne. Fjernvarmevandet cirkulerer altså i et lukket rørsystem, og der er på den måde tale om et genbrugssystem.

God afkøling af fjernvarmen

Det handler om at udnytte fjernvarmen bedst muligt, og det gør du ved at have en god afkøling af fjernvarmen.

Læs her hvordan

 

Hold hus med fjernvarmen

Hold hus med fjernvarmen – råd og vejledning.

Læs brochuren

Varmeproduktion

Varmen til Vestforsynings fjernvarmekunder bliver bl.a. leveret fra MEC – BioHeat&Power. Den resterende del produceres på kedelanlæg fyret med flis, naturgas og olie. 

Produktion fordeling 2015

Brændselsfordeling 2015

Distribution

Varmen fra MEC – BioHeat&Power fordeles via et primært ledningsnet til fem vekslerstationer i Holstebro, en station i Mejrup og en station i Tvis. På vekslerstationerne overføres varmen til fjernvarmevandet.

For at dække varmebehovet i vinterperioden, og for at sikre kunderne varme i tilfælde af udfald på kraftvarmeværket, er der i byen en række varmecentraler, som har kapacitet til at dække varmebehovet.

Fra varmecentralerne fordeles fjernvarmevandet gennem 306 km hovedledninger og 215 km stikledninger, til Vestforsynings kunder. I ledningerne til de yderst liggende områder er der indbygget pumper for at sikre, at der er tilstrækkeligt tryk på hos kunderne.

  • Diameteren på fjernvarmerørene er mellem 22 mm og 356 mm.
  • Det årlige varmesalg udgør cirka 270 mio. kWh.

Oplysninger om ledningernes placering kan fås her

Varmeforbrugets fordeling

Skemaet herunder viser, hvordan normalvarmeforbruget fordeler sig over et år. Varmtvandsforbruget udgør normalt cirka 30 % af årsforbruget og fordeler sig jævnt over året med cirka 2,5 % pr. måned.

Da årsaflæsningen sker 31. december for fjernaflæste kunder, vil udviklingen i varmeforbruget være som vist herunder:

Tidsinterval Andel af forbrug Akkumuleret forbrug
Januar 15,0% 15,0%
Februar 14,0% 29,0%
Marts 13,0% 42,0%
April 9,0% 51,0%
Maj 4,0% 55,0%
Juni 2,5% 57,5%
Juli 2,5% 60,0%
August 2,5% 62,5%
September 3,0% 65,5%
Oktober 8,5% 74,0%
November 12,0% 86,0%
December 14,0% 100%

Måleenheder

kWh forbruget
Den mængde energi, der løbende beregnes i energimåleren ud fra den vandmængde, der løber gennem ejendommens varmeanlæg og afkølingen.

M³ forbrug – kubikmeterforbrug
På m³-tælleværket kan du se, hvor meget vand, der er løbet gennem ejendommens varmeanlæg.

 

Fremløbstemperatur
Den temperatur, som fjernvarmevandet har, når det løber ind i din ejendom. Vestforsyning ændrer temperaturen i forhold til årstid og klimaforhold. Temperaturen er også afhængig af forbruget.

Returløbstemperatur
Den temperatur, som fjernvarmevandet har, når det forlader din ejendom. Temperaturen afhænger af, hvor meget vandet er blevet afkølet i ejendommens varmeanlæg. Varmeinstallationen skal driftes og vedligeholdes, så der opnås lavest mulig returtemperatur.

Afkøling (øjeblikkelig)
Afkølingen er forskellen på frem- og returløbstemperatur. Den øjeblikkelige afkøling aflæses som temperaturforskellen mellem fremløb og returløb. Gennemsnitsafkølingen beregnes på følgende måde:

forbrug kWh x 0,86
────────────── = afkøling
forbrug m³

Graddage

En graddag er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe kunderne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. Energiforbruget til brugsvand indgår ikke, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1° C mellem den "indvendige" døgnmiddelstemperatur på 17° C, og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets gradtal udregnes derfor som forskellen mellem 17° C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.

Her er et par eksempler på beregning af graddage:

  • -5° C ude giver 22 graddage
  • +2° C ude giver 15 graddage

I nedenstående skema vises graddagetallet for de seneste år:

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Normalår
Januar 603,0 512,1 446,1 502,3 467,2 430,1 495,0 434,0 519
Februar 510,6 472,2 482,4 471,1 356,6 414,1 405,6 380,2 486
Marts 423,3 420,7 327,1 525,0 321,7 367,1 376,7 335,4 444
April 304,8 181,9 290,4 281,0 217,6 262,1 290,9 283,1 311
Maj 199,9 139,5 123,8 26,0 130,3 179,5 100,2 114,8 154
Juni 58,4 29,8 87,0 35,3 37,2 78,1 23,1   58
Juli 2,5 14,5 20,1 5,2 4,5 23,2 25,9   22
August 22,8 23,3 7,7 5,7 37,8 2,7 24,7   18
September 104,5 68,1 88,2 98,8 80,7 82,7 29,6   91
Oktober 252,1 205,6 222 163,8 140,4 211,9 233,6   207
November 381,7 286,5 307 313,9 263,4 275,4 366,4   341
December 626,3 378,7 496,5 360,4 421,5 314,3 332,9   461
Total 3.489,9 2.732,9 2.898,3 2.788,5 2.478,9 2.641,2 2.704,6   3.112

 

NB: Et normalår er et gennemsnit af graddage for årene 1975 til 1985.

  Scroll ned for mere