FLEXAFREGNING

Hvad er det, og hvad betyder det for dig?

Som et led i den grønne omstilling har regeringen besluttet, at alle danskere inden udgangen af 2020, skal have mulighed for flexafregning.
Det betyder, at elpriserne varierer i løbet af døgnet, alt efter hvornår spidsbelastningen ligger.

Det betyder også, at du kan tilpasse dit forbrug efter, hvornår elpriserne er lavest.

På hjemmesiden www.nordpoolgroup.com kan du hele tiden følge med i elpriserne. Strømmen er typisk billigst, når vinden blæser og solen skinner - altså i de perioder, hvor der produceres meget strøm. DK1 er prisen for Jylland/Fyn og DK2 er prisen for Sjælland - husk at ændre valuta fra EUR til DKK.

TILPAS DIT STRØMFORBRUG

Det kan være svært at ændre forbrugsmønstret, da spidsbelastningen typisk ligger i tidsrummet mellem kl. 17.00 og kl. 20.00. Her skal der laves mad, vaskes tøj m.v. Her er et par forslag til besparelser:

  • Brug opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler om morgenen eller sidst på aftenen
  • Brug timerfunktion på de apparater, som kan dette
  • Sæt en automatisk nedjustering på din varmepumpe i tidsrummet, hvor strømmen er dyrest
  • Oplad apparater i nattetimerne
  • Skift elpærer og el-apparater ud med strømbesparende modeller

OVERGANGEN SKER AUTOMATISK

Overgangen til flexafregning sker helt automatisk den 1. januar 2020 for langt størstedelen af Vestforsynings elkunder – du skal altså ikke gøre noget.

Spørgsmålstegn

HVAD SKER DER HELT PRAKTISK?

Når du overgår til flexafregning, vil du blive afregnet for den gældende strømpris time for time.

Du bliver afregnet for dit faktiske forbrug hvert kvartal og betaler samtidig en aconto for det kommende kvartal.

Forfaldsdatoerne vil fremadrettet hedde 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november hvis du er flexafregnet elkunde.

Vestforsyning har i september 2019 udsendt et brev til alle vores elkunder, hvor vi informerer om hvilken betydning overgangen til flexafregning har for lige netop dig.

FØLG DIT FORBRUG

Du kan følge dit forbrug på www.vestforsyning.dk/selvbetjening

I for information

Mere information om flexafregning

Læs mere om flexafregning og hvad det vil betyde for dig på Energinets hjemmeside.

Privatkunder / skabelonkunder Solceller / nettoafregningsgruppe 6