Sådan ser din el-regning ud

Her kan du se et eksempel på, hvordan din el-regning kan se ud. Få en forklaring på, hvad de forskellige punkter på regningen betyder.

Forklaring af side 1

  1. På forsiden af din regning kan du se et overblik over din samlede regning og det beløb, der skal betales. Øverst til højre finder du dit kundenummer, som du altid skal oplyse, når du kontakter os.
     
  2. Når du skal logge på vestforsyning.dk/selvbetjening eller app'en, skal du bruge adgangskode til Selvbetjening/APP. Koden skriver du i feltet "aktiveringskode" i app'en og i feltet "adgangskode" på vores selvbetjening. Aftagenummer og webadgangskode kan du bruge for at logge på eloverblik.dk, som er Energinets portal med det samlede overblik over alle danske elselskaber.
     
  3. Her ser du se din forsyning og regningsperiode.
     
  4. Fristen for betaling af din regning.Regningsgebyr er for at få regningen i papirform.
     
  5. Her ser du det totale beløb, som du skal betale ved regningens betalingsfrist. Hvis du har penge til gode, vil beløbet stå med et minus foran.
     
  6. Skal du tilmelde din regning til PBS/Betalingsservice, skal du bruge kundenummer, PBS nr. og Deb.grp.nr.

Fordeling af el-prisen

Forklaring af side 2

  1. Specifikation for perioden
    Perioden, du betaler for.

  2. PSO-tarif
    PSO-tariffen dækker primært støtte til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse. Herudover dækker den Energinets omkostninger til miljøvenlig energi.

    Balancetarif for forbrug
    Tarif til Energinet for forbrug dækker omkostninger til indkøb af reserver (systemydelser). Drift og vedligehold.

    Transmissions nettarif
    Transmissionsnettariffen dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne. 

    Systemtarif
    Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift m.v.
    Bidrag til Energinet for det overliggende net til balancering af forbrug og produktion.

    SPOT tillæg
    Prisen for din SPOTmåned har et tillæg på 0,05 kr. pr. kWh.

    SPOTmåned markedspris
    Prisen for SPOTmåned følger det frie elmarked.

    SPOT abonnement
    Et abonnement du betaler til Vestforsyning for administration (10 kr. pr. måned - inkl. moms).

    Abonnement
    Dækker over abonnementet for din el-aftale med elnetselskabet i den angivne periode.

    Nettarif C skabelon
    Nettarif dækker alle de omkostninger til anlæg og administration, der er nødvendige for at forsyne dig med el i din bolig. Nettarif dækker betaling til dit netselskab for drift og vedligeholdelse af elnettet. Aftagepunktet er typisk i 0,4 kV-nettet med årsaflæst måler. Udregnet på baggrund af dit reelle forbrug.

    Afgifter til staten
    Lovpligtige afgifter som du bl.a. betaler til det offentlige transmissionsnet Energinet.dk, der ejer de store kraftkabler i Danmark. Du betaler også elafgift, eldistributionsbidrag og elspareafgift til staten. Afgifterne dækker det offentliges forpligtelser til bl.a. udvikling og forskning inden for energieffektivitet og miljøvenlighed.

  Scroll ned for mere