Bliv klogere på, hvad strømpeforing egentlig er, og hvornår vi gør det.
Strømpeforing er en metode til at forny og dermed vedligeholde kloakrør eller kloakledninger, som vi kalder dem, uden at skulle grave dem op.
Kloakrørene fores indvendigt med en stor ”strømpe”, som det lidt populært kaldes. Inden da spules og kamera-inspiceres kloakrørene, og forhindringer fjernes.
”Strømpen”, som er en filtpose vædet i polyester, indføres i røret, hvorefter den hærdes ved hjælp af damp og bliver til en form for rør i røret.
Når vores spildevandsledninger (kloakrør) skal renoveres og vedligeholdes. Med andre ord, når de trænger.
Der vil i forbindelse med arbejdet være lastbiler og hermed trafikstøj i området. Hertil en ”skorsten”, som sørger for at få den damp, der bliver skabt ved arbejdet, op i luften og væk.
Denne damp kan medføre en noget syntetisk lugt fra kloakanlægget. En lugt, som godt kan forekomme stærk, men den udgør ikke nogen sundhedsrisiko.
Se mere om strømpeforing hos vores samarbejdspartner Aarsleff