Her er 25.000 kroner til din grønne idé

Har du, din forening eller din arbejdsplads ideen til et grønt og bæredygtigt initiativ, vi andre måske også kan bruge? Ja, så er det ud af busken!

Vi uddeler hvert år Vestforsynings Grønne Pris, der gives til et grønt og bæredygtigt initiativ, som skal ud over rampen, så vi alle kan nyde godt af det. 

Med prisen følger 25.000 kroner, som du, din forening, din arbejdsplads eller noget helt fjerde kan komme med i opløbet om.

Dit bud kan være et allerede etableret tiltag, som har vist, hvad det dur til, men det kan også være den fremragende idé, som står og tripper for at blive til virkelighed.

Tiltaget skal kunne engagere og inspirere andre til et lavere energi- og/eller ressourceforbrug.

Vi vil gerne tilskynde og motivere til ændrede vaner og forbrugsmønstre ved at belønne projekter med bæredygtige tiltag.

Vestforsynings Grønne Pris

Her er nytænkning

Målet er at øge klimabevidstheden og engagementet i den grønne omstilling ved at formidle nytænkning, som kan bruges i hverdagen.

Et af kravene for at kunne modtage Vestforsynings Grønne Pris er, at kandidaten/projektet har adresse i Holstebro Kommune.

Det kan eksempelvis være lokale ildsjæle, klubber/foreninger/organisationer eller små og mellemstore virksomheder.

Rent praktisk indstiller man kandidater på vestforsyning.dk/grøn – og for at komme i betragtning, skal vi have en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan kandidaten bidrager til den grønne omstilling.

Vi lægger særlig vægt på, at det er projekter med virkning for mange, og at de forholdsvis ukompliceret og med få midler kan udføres af de fleste. 

Om Vestforsynings Grønne Pris

  • Alle indstillede kandidater til prisen bliver gennemgået af Vestforsynings chefgruppe.
  • 1-2 kandidater nomineres, og Vestforsynings bestyrelse udpeger vinderen/vinderne.
  • Årets modtager af Vestforsynings Grønne Pris offentliggøres ved en reception.
  • Uddeling af prisen forudsætter, at der modtages kvalificerede indstillinger.

Indstillingsformular til Vestforsynings Grønne Pris

Send din indstilling senest 20. april 2026

Personoplysninger

Hvis den person/forening/projekt, som du har indstillet, udvælges til at modtage Vestforsynings Grønne Pris, vil vi kontakte dig for at komme i kontakt med den nominerede. Dine personoplysninger vil kun blive anvendt i dette tilfælde.

Vinderen/vinderne accepterer, at prismodtagelsen offentliggøres, og at Vestforsyning må videreformidle projektet med henblik på at udbrede indsatsen til inspiration for andre.

Om kandidaten/projektet

Er det en idé, der allerede er realiseret - eller er det noget, som mangler en økonomisk indsprøjtning for at blive etableret?


Erklæring om bopæl

BEMÆRK!

Vi har først modtaget din indstilling, når du har modtaget en bekræftelse på e-mail. Modtager du ikke en bekræftelse umiddelbart efter registrering, kan du kontakte os på info@vestforsyning.dk